Kirkegården

Om Gl.Rye kirkegård
Gl. Rye Kirkegård er en kirkegård præget af de traditionelle gravsteder med ral og lave tujahække, der blev udbredt i begyndelsen af 1900-tallet.

Voldene mellem tårnet og kirkebygningen markerer, hvor kirkens mure stod i middelalderen. Herfra er der en fantastisk udsigt mod syd ud over Søhøjlandet, og hvis man stiller sig mellem kirken og tårnet, kan man få en god fornemmelse af, hvor stor kirken var op til reformationen.

I den sydligste del af kirkegården findes et lapidarium med bevaringsværdige gravsten. Ved siden af lapidariet ligger et gravsted for syv engelske flyvere som omkom i august 1944, da deres fly styrtede ned på en mark syd for Gl. Rye. Efter krigen blev de stedt til hvile her.
Læs om flyvergraven med syv engelske flyver og andre udvalgte gravsteder her