Kirketårnet vinter Kirketårnet vinter

Giv mig gud en salmetunge

”Den skal bare være dér, når jeg kommer!” sagde en kvinde til en af mine kolleger i kirkedøren på vej ud fra en dåbsgudstjeneste. Og fortsatte: ”Så er jeg egentlig ligeglad med, om I skal synge den samme salme hver søndag”.
Kvinden ville gerne synge I østen stiger solen op, men den havde menigheden netop sunget søndagen før, så præsten havde valgt andre salmer. Præsten fik afværgende sagt: ”Kan jeg ikke ringe næste gang, vi skal synge den?”# Salmetraditionen i frit faldDe to skiltes som gode venner. Men ikke desto mindre rører den lille ordveksling ved noget helt centralt: Den danske salmetradition synes at være i frit fald. En ny undersøgelse viser, at på knap 20 år er antallet af danskere, der synger salmer, halveret og kendskabet til et bredt udsnit af salmebogen vel tilsvarende. Livsstilsekspert Christine Feldthaus var kort før jul inde på det:# Kirken er fremmed for mange danskereDanskerne føler sig fremmedgjorte i forhold til kirken, for de kender ikke salmerne: ”Kirken må tage højde for, at vi er mange, som er utrænede i salmesang, og når man ikke kan synge med, så forstærkes følelsen af at være i en fremmed verden” siger hun. Og hun har jo ret. Hvis man ser på ordvekslingen, er det slående, at kvinden taler om et ”I”, når hun taler om gudstjenesten og menigheden. For hende er det en fremmed verden, som befolkes af nogle andre. Teologisk er det rent sludder, al den stund, at hun som et døbt menneske naturligvis er en del af menigheden, men tankevækkende er det jo.Ikke mindst fordi den lutherske gudstjeneste ikke kan blive gudstjeneste, uden at menigheden er tilstede og yder sit. I salmerne svarer menigheden på det, den har hørt og modtaget; Guds nåde og barmhjertighed.Hertil kommer, at det rent pædagogisk er et fint luthersk princip at synge kristendommen ind i et menneske. I den første lutherske salmebog fra Hans Thomissøn 1569 lyder det: ”Formålet med at synge: at høre Guds ord, så I husker det. Rim og sang læres med lyst og huskes godt. Selvom alle kristne bøger brændte, så vil den, der kan nogle salmer ikke glemme evangeliet.” At lære udenad hedder på engelsk Learning by Heart - det, der sidder i hjertet, glemmes ikke.# Så syng da!Ikke for Guds eller kirkens skyld, men for menneskers. Også fordi det med Benny Holsts ord fra højskolesangbogen, er ”lettere at holde et folk i skak, der slet ingen sange har!”.