Gl. Rye Kirke Gl. Rye Kirke

Forankring?

Så er den gal igen! Dåbsprocenten i folkekirken daler: Mens 75,5 % blev døbt i 2003, er tallet for 2013 63,9%. Forældre der selv er medlemmer af folkekirken, undlader at få deres børn døbt.

Forældre vil ikke træffe et valg på deres børns vegne

Kirkeministeren og flere biskopper har i de seneste dage råbt vagt i gevær: Der må gøres noget for at standse udviklingen. Flere har undret sig over, at en minister blander sig i noget, der anses for et internt kirkeligt problem, men det er ganske selvfølgeligt. Det der kan iagttages kirkeligt, at de store fællesskaber er under pres, kan også iagttages for folkestyret og deltagelsen i den demokratiske proces, og det kan vel ingen politiker sidde overhørigt. Folkekirkens problemer er, modsat hvad mange tror, aldrig alene dens egne, men de er fælles med det omgivende samfunds.

Der er tale om et samfundsproblem, som udgøres af en markant og stigende individualisering. Forældre vil ikke træffe et valg på deres børns vegne, som kan få konsekvenser for barnets liv og retning, men vil afvente, at barnet selv til rette tid kan træffe sine egne valg. Det lyder umiddelbart sympatisk, men sagen er, at det at undlade at træffe et valg, også er et valg. Et meget afgørende af slagsen: På det vigtigste område af et menneskes liv, alt det der har at gøre med, hvem vi grundlæggende er, hvor vi kommer fra og hvor vi skal hen, vil man ikke sætte kursen, men overlade barnet til sig selv eller i værste fald til markedskræfterne.

Hvad skal folkekirken så gøre?

Ja, med skam at melde har jeg ikke hørt nogen sige noget afgørende klogt om det endnu. Vi skal blive bedre til at gøre opmærksom på de gode tilbud, folkekirken har, hedder det. Men det er meget tvivlsomt, om de mange tilbud kan hjælpe på de faldende dåbstal. For kirkens tilbud bliver vel set på linje med andre kulturarrangementer. Forældrene er glade for babysalmesang, men kunne ligeså godt gå til børneyoga i kulturhuset, og selv om de går til babysalmesang, er det ikke det samme, som at de vælger at døbe børnene.

Alligevel er der nok at gøre: Evangeliet skal forkyndes, der skal undervises og ikke mindst skal der holdes gode samtaler med forældre, der står over for at skulle have et barn. Vi skal frem til den fornødne myndighed til, at forældre igen tør stå ved, at de sætter rammerne om deres barns liv. At det, der har betydning i vores eget liv, også må få betydning i vores børns liv. At vi ikke overlader vores børn til blot og bar tilfældighed, men tør knytte deres liv og skæbne til Gud og give dem et sted at høre hjemme.

Tag undværlighedsprøven

Endelig kunne man lave undværlighedsprøven: Hvad vil man ikke få, hvis man ikke bliver døbt?

Ja man kan sige, som Hans Edvard Nørregård-Nielsen sagde det ved sin ven, ateisten Carl Henning Pedersens kiste: Hans store angst for døden var prisen for alene at ville have sig selv med derind i stedet for et levende håb (frit citeret efter hukommelsen). Som forældre skal man også hjælpe sine børn med det, man ikke selv har magt over. Der er altså al mulig god grund til at lade sine børn døbe.