INDSAMLING PÅSKE 2020

Giv hvis du kan. Få hjælp, hvis du har brug for det.

I disse dage fejrer vi Påsken - sammen men hver for sig. I år er Påsken præget af, at COVID-19 har fået os til at lægge vores hverdag om både individuelt og som samfund. Alle bliver vi berørt menneskeligt og for nogle også økonomisk grundet nedlukning af virksomheder, butikker og andre aktiviteter.

Menighedsrådet vil opfordre til at give et bidrag til Gl. Rye sogns menighedspleje.

Pengene anvendes til mennesker i sognet, der har brug for en økonomisk håndsrækning - julehjælp, konfirmationshjælp, sommerlejre og lignende. Vi forventer i den kommende tid flere økonomisk trængte pga. eftervirkninger af COVID-19.

Der kan indbetales via MOBILEPAY PÅ 66471 - skriv venligst “Kollekt” i kommentarfeltet.

Menighedsrådet siger på forhånd tak for hver en gave!