Flyvergraven dekoration.jpg Flyvergraven dekoration.jpg

Flyvergraven: Engelske flyvere begravet på Gl. Rye Kirkegård

Under krigen styrtede et engelsk fly ned den 27. august 1944 på vej hjem fra et bombetogt i Tyskland. Ved styrtet omkom syv unge flyvere, 4 englændere og 3 canadiere, og de er begravet i en fælles grav på Gl. Rye Kirkegård.

 

Besætningen hørte hjemme på flybasen Kirmington i Northlincolnshire, England. Herfra udgik deres sidste togt, og det var meningen, at de skulle vende tilbage hertil. Målet for operationen var Danzigbugten, hvor de skulle udkaste miner. På vejen hjem ændrede vejret sig, og flyveren blev omdirigeret til landing på nordøstkysten af Skotland. På vej over Danmark mødte de fjendtlige jagerfly, og blev skudt ned ved Brædstrup. Ca. kl. 3.30 om morgenen styrtede LM694 brændende til jorden og eksploderede. En del lokale var vidner til nedstyrtningen. Om de var oppe denne morgen, fordi der forinden har været et meget voldsomt tordenvejr, eller fordi der havde været usædvanlig megen flyaktivitet, vides ikke. Brædstrupområdet blev denne nat overfløjet af rigtig mange bombefly, der var på vej hjem til England, og der blev fortalt om voldsomme luftkampe med tyske natjagere.

Efter styrtet afspærrede tyskerne området og ryddede nødtørftigt op. Om aftenen kom en ambulance og hentede papirsække med ligene af flyverne. Ambulancen kørte til Gl. Rye, hvor tyskerne havde base på flyvepladsen syd for byen.

Den 30. august tidligt om morgenen spærrede tyskerne kirkegården af. Graveren og hans kone overværede fra kirketårnet, hvordan de tyske soldater sparkede nogle sække ned i en grav. Fra juli 1943 var det påbudt at undlade gejstlig medvirken, æressalut og kransenedlæggelse ved begravelse af allierede soldater, som det indtil da havde været kutyme. Og efter D-dag i juni 1944 var instruksen yderligere skærpet, sådan at allierede flyvere nu så vidt muligt skulle nedgraves på stedet. Få dage efter begravelsen anbragte den tyske værnemagt et hvidt trækors med inskription på graven.

Efter krigen blev graven anlagt på kirkegården og i anledning af 50-året for nedskydningen opsatte Royal Air Force de hvide gravsten, som i dag står over de 7 flyvere. 

De 7 flyvere var pilot Frederick J. Dee fra Wales, 27 år, navigatør James B. Russell fra Canada, 30 år, maskinist Jack White fra England, 26 år, bombekaster George W. Palmer fra England, 29 år, telegrafist William A. Holt fra England, 20 år, tårnskytten Jacob R. Schafer fra Canada, 19 år, agterskytten John E. Fitzgerald fra Canada, 19 år.

De pårørende

Mange pårørende til de unge flyvere har gennem årene besøgt graven for at mindes, lægge blomster og bede for de unge mænd, et smukt vidnesbyrd om, at de ikke har været glemt. Der har været besøg både fra Canada og England. James Russells forlovede planlagde fx et besøg ved graven 53 år efter flystyrtet. I 1976 var Jack Whites mor på et rørende besøg og i nyere tid har hans nevøer og niecer besøgt graven. I efteråret 2019, ved 75-året for styrtet, var George Palmers barnebarn Claire på besøg sammen med sine to sønner.

 

Tilknytningen til Aastrupgaard

Flyet styrtede ned på marken til Aastrupgaard ved Brædstrup. Under krigen var Aastrupgaard ejet af Svend Andersen. Svend Andersen indsamlede vragdelene fra flyet, og fik støbt et mindekors over de 7 flyvere, som står ved gården. Det, at flyet var styrtet ned på hans mark, gav ham en særlig tilknytning til flyverne, og han havde kontakt med adskillige af familierne til de 7. Hans barnebarn, Anders Lund, ejer i dag gården, og har ligesom sin bedstefar en stærk tilknytning til flyverne og deres familier.

Anders har arvet en stor interesse for historien bag og omkring flyverne, som han præsenterer på sin hjemmeside:  http://www.aastrupgaard.eu/

Menighedsråd og præst ved Gl. Rye Kirke skylder Anders megen tak for dette arbejde, ligesom vi er glade for at være en del af de besøg, som Anders og Lilli Lund får af efterkommere til flyverne.

I anledning af befrielsesjubilæet 5. maj 2020 er der lavet en lille film om Flyvergraven, som kan ses her

Graven med de unge flyvere minder os om, at den frihed, vi har, ikke har været uden store menneskelige omkostninger, og at vi skylder dem, der gav deres liv for friheden en stor tak.