UDSYN foredrag "Et frit liv ude af hamsterhjulet: at bo på sin cykel" v. Anna-Caroline Fosmark

Foredrag af Anna-Caroline Fosmark

Eventyrer og kunstner.

Kendt fra DR programmerne ‘Alene I Vildmarken’ og ‘Danmarks Bedste Portrætmaler’

I dette foredrag vil Anna-Caroline fortælle en personlig og ærlig beretning om, at stå af hamsterhjulet og i stedet leve et frit, nomadisk og eventyrligt liv, samt den indre rejse, det har ført med sig.

Hun er gået fra at have et gennemsnitligt liv i ‘hamsterhjulet’, som de fleste danskere. Et liv efter materialistiske værdier, hvor hun boede i drømme huset med kæresten, med fuldtidsarbejde og bil, med også med ensomhed og uden livsglæde.

Efter en psykisk nedtur kom vendepunktet.

Det udviklede sig til en simpel og minimalistisk livsstil med en cykel, 4 cykeltasker og et telt.

Et nyt liv med tid til kærlighed, natur, eventyr, selvudvikling og hvad end livet bringer af nye udfordringer.

Det har resulteret i, at hun nu har levet en nomadisk livsstil på sin cykel, i knap 2 år og har cyklet næsten 15.000 km alene i Danmark og rundt i Europa. Derudover har hendes nye liv medført, at hun har deltaget i overlevelsesprogrammet ‘Alene I Vildmarken’ og ‘Danmarks Bedste Portrætmaler’.

Fri entré.

Kaffe & Kage: 20,- kr. (Gratis for medlemmer).

Generelt om foreningen:

Foreningen startede i 2008 og drives kun af frivillig, ulønnet arbejdskraft.

Alle foredrag arrangeres i samarbejde med Gl. Rye menighedsråd og foregår i Skt. Sørens hus (sognehuset)

Udflugter koster kr. 150,- alt incl. (bus, entré, mad og en øl/vand).