Når troen er troværdigEn studiekreds om tro i en moderne verdenTil efteråret og hen over vintertiden er der mulighed for at deltage i en studiekreds om tro. Studiekredsen er afsluttet og der er ikke flere møder Hvad vil sige at tro? Kan man overhovedet tro på Gud i dag? Studiekredsen vil præsentere nogle af de nyeste bud på tro i en moderne verden. Vi vil efterprøve, om det er sandt, at tro vokser frem gennem vores sanser. Vi vil søge i de bibelske tekster efter en sammenhæng mellem tro og sanser. For mange digtere og forfattere, musikere, malere og øvrige kunstnere er sanserne en kilde til religiøs undren. Vi skal bl. a. læse uddrag af Karen Blixen, Martin A. Hansen, Søren Kierkegaard, K. E. Løgstrup, men også se på malerier af Chagall, van Gogh, lytte til musik af forskellig art, se filmklip med mere. Mulighederne er mange, og deltagerne er selv med til at præge studiekredsen. Alle er velkommen.? STUDIEKREDSENS PROGRAM:Så realistisk. Introduktion til nutidig tro.Mandag den 28. september kl. 19.30 På rundrejse i de nyeste tanker om tro i dag. Præsentation af litteratur. Jeg tror, fordi det er fornuftigt. Realistisk tale om Gud. Jeg tror, fordi jeg ved. Jeg tror, fordi jeg sanser. At få færden af det religiøse. Kan troen sidde i næsen?Mandag den 26. oktober kl. 19.30 Den stumme og intense sans. Lugtens form. Luftbåret liv i vort indre. Fryd og undere. Kunstnerne og det religiøse gennem næsen. Højsangen. Åndedræt og helligånd. Råddenskab og stinkende gader Huden og det hellige. Tro gennem følesansen.Mandag den 23. november kl. 19.30 Hudens berøringer og kærtegn. Hånden, håret, læberne og kysset. Smerte og lidelse. Tabuer. Huden og det religiøse i Bibelen. Mund, mave og tro. Om smagssansen.Mandag den 25. januar 2010 kl. 19.30: Den selskabelige sans. Kogekunst. Middagsselskabet over dem alle. Vellyst, mad og sex. Gæst hos toldere og syndere. Tilgivelse gennem munden. ”Den, der har ører at høre med, han hører”. Tro via øret.Mandag den 22. februar 2010 kl. 19.30 Det lyttende menneske. Lydens magt. Stemthed, støj og døvhed. Musik og tonens betydning. At høre ordet. Sprog og kommunikation. Gud og øret. ”Og se, der kom et kraftigt jordskælv”. Øjet og troen.Mandag den 22. marts 2010 kl. 19.30 (aflyst) Øjet der ser. Når man betragter himmelen. Lys og farver. Malerens øje. ”Og se”- øjet i Det nye Testamente. Se og tro.
|