HØJMESSE med dåbPræsten (kursiv) Menigheden (blåt)
KLOKKERINGNING der afsluttes med BEDESLAG (3x3 slag) PRÆLUDIUM (som regel orgelmusik) INDGANGSBØN ved kirkesangeren 1. FÆLLESSALME HILSEN Præsten Herren være med jer! Menigheden: (synger) Og med din ånd! KOLLEKT (BØN) (Fællesbøn udtales af præsten, menigheden synger: Amen!) TEKSTLÆSNING (Menigheden står op under læsningen) 2. SALME = DÅBSSALME Efter salmen henter præsten dåbsfolket op til døbefonten. Præsten indleder med at spørge om den, der skal døbes, er døbt før. LOVPRISNING og BØN SKRIFTLÆSNINGER Præsten siger "Således taler vor Herre Jesus Kristus:" (Menigheden: rejser sig) KORSTEGNELSEN TROSBEKENDELSEN Præsten spørger: Forsager du Djævelen og alle hans gerninger og al hans væsen? - Ja! Tror du på Gud Fader, den almægtige, Himlens og jordens Skaber ? - Ja! Tror du på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til Dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til Himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde? - Ja! Tror du på Helligånden, den hellige almindelig kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv? - Ja! Vil du døbes på denne tro? - Ja! DÅBSHANDLINGEN FADERVOR (alle må gerne bede med) Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i Himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. Thi dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen! (Menigheden sætter sig) TALE TIL FORÆLDRE OG FADDERE (hvorefter dåbsfolket sætter sig) DÅBSSALME: (ved børn 674 Sov sødt barnlille v.2 og 7) Præsten kommer ned og siger tillykke og giver dåbsattest og dåbsgave. 3. FÆLLESSALME EVANGELIELÆSNING Præsten går på prædikestolen, beder en lille bøn og siger: Dette hellige evangelium skriver evangelisten .... Menigheden rejser sig og synger: Gud være lovet for sit glædelige budskab! Præsten læser evangelieteksten (dagens prædiketekst) PRÆDIKEN KIRKEBØN DEN APOSTOLSKE VELSIGNELSE Præsten: Lad os med apostelen tilønske hverandre... Menigheden rejser sig FÆLLESSALME NADVER Præsten: Opløft jeres hjerter til Herren! Lad os prise hans navn! (præsten vender sig mod alteret) Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den Almægtige, han, som var, og som er, og som kommer. Menigheden:(synger) Hosianna i det høje! Præsten: Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn. Menigheden:(synger) Hosianna i det højeste! (Menigheden synger alle 3 vers af nr.439 i salmebogen) 1) O du Guds Lam! med korsets skam, du bar al verdens synder, derfra al trøst begynder; miskundelig forbarm du dig!
NADVERBØN Præsten: Opstandne Herre og Frelser,du, som selv er til stede iblandt os med al din kærligheds rigdom! Giv os at modtage dit legeme og blod til din ihukommelse og til stadfæstelse i troen på syndernes forladelse. Rens os fra synd, og styrk os i det indre menneske, at du må bo ved troen i vore hjerter. Gør os faste i det evige livs håb. Giv os at vokse i kærligheden, for at vi med alle troende må blive ét i dig, ligesom du er ét med Faderen. Menigheden (synger) Amen! INDSTIFTELSESORDENE: (Menigheden rejser sig) Præsten: Vor Herre Jesus Kristus tog i den nat, da han blev forrådt et brød, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: "Tag dette og spis det; det er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til min ihukommelse!" Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet, takkede, gav dem den og sagde: "Drik alle deraf; denne kalk er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, så ofte som I drikker den, til min ihukommelse!" Herefter går de, der ønsker at modtage nadveren frem til alteret og knæler. (Er der ikke plads, står man og venter til første hold har modtaget.) NADVERUDDELING BORTSENDELSESORD TAKKESALME (synges når alle har sat sig efter nadveren) KOLLEKT (BØN) (bedes af præsten, menigheden svarer: Amen!) VELSIGNELSEN (lyses af præsten, menigheden står op) Præsten: Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred! Menigheden (synger) Amen, amen, amen! FÆLLESSALME UDGANSBØN v. kirkesangeren POSTLUDIUM (orgelmusik - dåbsfolket føres ud og Menigheden. rejser sig for den/de nydøbte og går selv ud bagefter)
|