Stillegudstjeneste i kirken 5. marts 2012 kl. 20:00

med start i Sognehuset kl. 19:15.

LysAlle inviteres til stillegudstjeneste.
Stillegudstjeneste rummer, som ordet siger, en stilhed, som mennesker har delt med hinanden siden oldkirkens dage. Der er ikke mindre brug for den i dag, hvor livet er mere hektisk og
informationsmængden større end nogensinde før. Kirkerummet indbyder til ro, fred, nærvær og fordybelse, og stillegudstjenestens struktur og indhold forsøger at understøtte dette.

Stillegudstjeneste er et supplement til den almindelige gudstjeneste, som er ordrig. Ved stillegudstjenesten er der ingen prædiken, men i stedet ca. 10 minutters stilhed, hvor man kan bede en bøn for mennesker, der har brug for det. Bede en bøn for menneskeheden, reflektere over en af bibelteksterne eller over en salme eller bare være stille for Gud.

Flere elementer fra den almindelige gudstjeneste indgår, så som tekstlæsning, bøn, salmesang og nadver. Dertil kommer lettilgængelige og mediative sange fra Taizetraditionen, samt undervejs en mulighed for at tænde lys for dem, man tænker på.

Til gudstjenesten vil der være en oversigt over forløbet, som en hjælp til at føle sig hjemme i denne mere stille måde at være på.

Ligeledes er der mulighed for at lære Taizesangene at kende og evt. øve sig på den meget enkle flerstemmige Taizesang.

Dette vil foregå i Sct. Sørens Hus kl. 19.15.

Stillegudstjenesten starter i kirken kl. 20.00 og varer en times tid. Der vil være musik i kriken fra ca. 19:45