Gudstjenesteformer

Forskellige typer gudstjenester

Foruden de normale højmesser hver søndag holdes der også alternative gudstjenester, hvor nogle gentages jævnligt og andre bare en gang om året eller måske var det bare en engangsforetegelse.

Her er en kort omtale og links til at læse mere udførlige omtale af de forskellige former (Klik på overskriften - NB vides i gammelt layout)


Stillegudstjeneste i kirken

med start i Sognehuset kl. 19:30.

Alle inviteres til stillegudstjeneste.
Stillegudstjeneste rummer, som ordet siger, en stilhed, som mennesker har delt med hinanden siden oldkirkens dage. Der er ikke mindre brug for den i dag, hvor livet er mere hektisk og
informationsmængden større end nogensinde før. Kirkerummet indbyder til ro, fred, nærvær og fordybelse, og stillegudstjenestens struktur og indhold forsøger at understøtte dette.

Stillegudstjeneste er et supplement til den almindelige gudstjeneste, som er ordrig. Ved stillegudstjenesten er der ingen prædiken, men i stedet ca. 10 minutters stilhed, hvor man kan bede en bøn for mennesker, der har brug for det. Bede en bøn for menneskeheden, refl ektere over en af bibelteksterne eller over en salme eller bare være stille for Gud.

Flere elementer fra den almindelige gudstjeneste indgår, så som tekstlæsning, bøn, salmesang og nadver. Dertil kommer lettilgængelige og mediative sange fra Taizetraditionen, samt undervejs en mulighed for at tænde lys for dem, man tænker på.

Til gudstjenesten vil der være en oversigt over forløbet, som en hjælp til at føle sig hjemme i denne mere stille måde at være på.

Ligeledes er der mulighed for at lære Taizesangene at kende og evt. øve sig på den meget enkle flerstemmige Taizesang.

Dette vil foregå i Sct. Sørens Hus kl. 19.30.

Stillegudstjenesten starter i kirken kl. 20.00 og varer en times tid.


Pilgrimsvandring til Øm Kloster

Søndag den 14. september 2008 kl. 11-16

Pilgrimsvandringen begyndte på traditionel vis med gudstjeneste i Sct. Sørens kirke kl. 11.00. Efter gudstjenesten er der fælles afgang fra kirkegården ca. kl. 12.00. Dette er en årligt tilbagevendende begivenhed i samarbejde med Øm Kloster


Kom i form gudstjeneste

Søndag den 28. september 2008 kl. 11

Bevæg dit indre på kirkens ord Bevæg dit ydre med GRIF, Mountainbikeklubben og Birgitte Nymann


Børne- og familiegudstjeneste

Søndag den 5. oktober 2008 kl. 11

Med forestillingen Fred'riks Flyverdragt.


Udendørs gudstjeneste på Himmelbjerget

Søndag den 31. august 2008 kl. 11:00

Sidste års udendørs-gudstjeneste på Himmelbjerget fik en vældig tilslutning. Vi holder derfor igen til august en sommer-gudstjeneste på Himmelbjerget.

Så tag frokostkurven med og indled en festlig søndag på Himmelbjerget med fællessang og gudstjeneste.

Dover, Alling, Tulstrup, Ry og Gl. Rye sogne


Pit Stop
Kort børnegudstjeneste med fællesspisning

Første gang onsdag den 30. januar 2008 kl. 17:30 i Sct. Sørens Kirke

Menighedsrådet har modtaget flere henvendelser om at holde en kort børnegudstjeneste en hverdag med efterfølgende fællesspisning.
Så onsdag den 30. januar kl. 17.30 var der i Sct. Sørens kirke en børnegudstjeneste af ca. ½ times varighed. efterfulgt af fællesspisning i sognehuset.


Døvegudstjeneste

Gudstjeneste på tegnsprog.

Anden Pinsedag, mandag den 12. maj 2008 kl. 11:30 i Sct. Sørens Kirke

For at give døve og hørehæmmede lejlighed til at deltage i en gudstjeneste ligesom de normalt hørende afholdes der med mellemrum en gudstjeneste i forskellige kirker med en præst, som kan tegnsprog -


Friluftsgudstjeneste i Øm Kloster Kirke

Torsdag den 22. maj 2008

Ry Kirkes voksenkor indledte og afsluttede en gudstjeneste forrettet af sognepræst Henrik Lund.

Dette er også en årligt tilbagevendende begivenhed som arrangeres af Øm Kloster med skiftende præster fra lokalområdet og altså ikke kun med Gl. Rye Sogn





_MG_3468Aw.jpg