Fernisering

Gl Rye Kunst og Kulturgruppe udstiller fra fredag værker af Lise Egelund

Der var fernisering fredag d. 26. august kl. 14. i Sct. Sørens Hus


Fernisering i Sct. Sørens Hus, 2011

Lise Egelund, Elbæk, siger om sit forhold til billedkunst:
 
"Tegning og maleri har altid fyldt meget i mit liv. Som 18-årig var jeg så heldig at blive nabo til en udøvende kunstner, nu afdøde maler Henning Gjedde, hvis påvirkning ganske givet har haft stor betydning for mit forhold til kunst.
  
Med baggrund i dette mangeårige bekendtskab, adskillige års undervisning i bl.a. keramik, en uddannelse i billedkunst fra Silkeborg Seminarium, et enkelt semester på Aarhus Kunstakademi og flere kurser på "Kunst og Design", Aarhus, maler jeg eksperimenterende abstrakt - ofte med figurativt islæt - inspireret af linjer og former fra naturen såvel som fra den menneskeskabte verden."
 
I Elbæk bor hun nu på 10. år og nyder at kunne bruge tid og mange tanker på maleriet, som rummer kæmpe udfordringer og muligheder. Eks. fra Lise Egelund
Arbejdet giver hende indsigt og fordybelse i en verden, som hun nærer stor respekt for.
Lise Egelund har udstillet sine akrylmalerier på:
  • Nørre Nissum seniorhøjskole,
  • Ulstrup Slot,
  • Odder Kunstforening,
  • Lindehøj Træningscenter Horsens,
  • Faxe Bryggeris Kunstforening,
  • Kunstforeningen i Regionshospitalet Horsens,
  • tandlægerne i Søjlehuset i Silkeborg og
  • Fjordgaarden Vineri i Norsminde.